Nettbuss klar med hybridbusser
Af: Joakim Vasehus
12.01.10
Kategori: Offentlig transport
30% lavere dieselforbrug lyder måske som fremtidsvisioner, men hos Netttbuss er det nu en realitet. Som det første busselskab i norden, vil Nettbuss indsætte 12 nye hybridbusser fra Volvo
- Vi har hele tiden ønsket at indsætte hybridbusser i drift, straks teknologien er klar til kommerciel brug. Det er den nu, og vi kan tage endnu et skridt i retning af et grønnere miljø, fortæller administrerende direktør for Nettbuss, Arne Veggeland.
Høj påligelighed – lavt forbrug
Nettbuss har nøje undersøgt resultaterne fra forsøg i Göteborg og London, ligesom der allerede er gennemført adskillige test af bussen hos Nettbuss. - Jeg er glad for at vi kommer i gang med vores salg af hybridbusser, særligt når det samtidig er til Nettbuss, der har vist et meget højt miljøengagement, fortæller Svenn-Åge Løkken, chef for Volvo Busser i Norge.
Volvo kommer til at levere hybridbusser til både Schweiz, Østrig, Tyskland og såmænd også Danmark. Serieproduktionen starter i april 2010, og Nettbuss får leveret de tolv busser i juli.
Hybridbusserne har både en dieselmotor og en elektrisk motor. Den elektriske motor drives af et batteri, som oplades med bremseenergi. Bussen kan drives af den elektriske motor eller af dieselmotoren hver for sig, - eller begge i kombination.
Volvos hybridteknik gør at dieselmotoren stopper ved stoppesteder, og bussen anvender kun elmotoren til at komme op i fart igen. Når bussen kører 15-20 km/t, starter dieselmotoren automatisk. Det indebærer store fordele for miljøet, passagerer, fodgængere og medtrafikanter, der slipper for støj og os. Hybridteknikken er ideel til køretøjer der netop har mange stop, og er derfor særligt velegnet til bybusser.
- Læs også
|
|
|
|
Mindre tomgang hos Netbus »
|
Netbus gennemfører flere tiltag for at nedbringe vores miljøpåvirkning mest muligt. Det har dog vist sig at vi kan gøre det endnu bedre. [mere] |
|
|
|
Ny direktør i Netbus »
|
Peter Lanng Nielsen er ny direktør i Netbus Danmark A/S, og skal være med til at skabe yderligere vækst hos Netbus på det danske marked. [mere] |
|
|
|
Kunderne vilde med at sms`til buschaufførerne »
|
Passagererne i Storkøbenhavns busser har de sidste tre uger haft gang i tommelfingrene og sendt masser af SMS’er til chaufførerne som led i en kampagne, der skal sætte spot på de gode oplevelser med buschaufførerne. [mere] |
|